Koncept

Koncept for kommissionssalg hos Vinoble - Vinbanken

Kommissionssalg er salg af vine fra privat til privat. Vinoble formidler dette salg og forbeholder sig ret til at vælge hvilke vine, der kan indleveres til salg. Følgende regler er gældende i forbindelse med kommissionssalget: 

  1. Indlevering skal ske efter aftale med Philip Dyna. Al indlevering forgår hos Vinoble Skt. Petri, Krystalgade 18. 
  2. Philip Dyna sætter salgspris på hver vin. 
  3. Vinene vurderes efter stand (stand A, B, C, D) samt udseendet af flaske/etiket. 
  4. Værdiminimum pr. indlevering er 2000 kr. Pris pr. fl. skal minimum være 150 kr. 
  5. Sælger kan ikke sælge vine, som Vinoble allerede har til salg i samme årgang, f.eks. Cristal champagne. Sælger kan dog lægge ældre årgange ind til salg. 
  6. Indleveres vinene i hel-kasser kan Vinoble/Philip Dyna beslutte om vinene skal sælges enkeltvis eller som en hel kasse. 
  7. Vine, der ikke er solgt inden for 6 måneder, skal enten tages retur eller sættes ned i pris. 
  8. Hvis sælger ønsker at tage en vin retur inden for 2 mdr. koster det 200 kr. i gebyr. Sælger skal desuden meddele dette 7 dage inden afhentning. 
  9. Vine i kommissionssalget videresælges ”købt som beset”, dvs. at vinen ikke kan byttes eller tages retur, ved evt. fejl.  
  10. Alle Vinoble butikker kan benytte sig af kommissionssalget, dog skal vinen altid ligge hos Vinoble Skt Petri. Vinen skal være betalt af køberen, inden den kan sendes af sted fra Krystalgade 18. 
  11. Der sker afregning hver måned. Sælger får et personligt password til hjemmeside, så man kan følge salget. 
  12. Afregningen kan ske på to måder: 
  13. I) Kontant udbetaling. Salgsbeløb minus 31,25 % i salær II) Køb af andre vine i butikken for det fulde beløb. Sælger kan dog ikke købe andre kommissionsvine for beløbet.